Pas på vandrutschebanen
Det grønne startlys ved vandrutschebanen er ingen garanti for, at der er fri bane, for den er kun styret af et tidsinterval, så du kan sagtens komme til at køre ind i forankørende eller blive påkørt bagfra.
Især hvis du som voksen kører med et mindre barn, så kan du godt risikerer at sidde fast i rutschebanen, også selv om du ligger ned, hvorefter du bliver påkørt bagfra.
Jeg har både oplevet at sidde fast og blive påkørt, og min søn og jeg er også kommet til at påkøre andre foran os, hvilket gjorde at den forankørende slog sin ryg, og min søn slog sit ben.
Jeg har skrevet til Holstebro Badeland, for at gøre dem opmærksom på problemet. Men de henholder sig til, at rutschebanen er indstillet og godkendt af Force og det er derfor ikke noget Badelandet kan og må ændre på.
Jeg har efterfølgende skrevet til dem:
"Når I konstaterer, at der jævnligt sker uheld i vandrutschebanen, burde I så ikke reagerer på det, uanset om den er godkendt af Force?
Jeg har svært ved at forestille mig, at Force ikke vil accepterer, at I forbedrer sikkerheden på rutschebanen."
Det har Holstebro Badeland undladt at svare på.
22. februar 2013
Uopfordret anmeldelse