Spring til indhold

Harald Bergstedt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Bergstedt
Dansk litteratur
Harald Bergstedt ca. 1910.
Personlig information
Født10. august 1877(1877-08-10)
Køge, Danmark[1]
Død21. juli 1965 (87 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
GenreRomaner, digte
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Alfred Bergstedt f. Petersen (født 10. august 1877 i Køge, død 21. juli 1965 i København[2]) var en dansk forfatter.

Han er forfatter til sange som Solen er så rød, mor, Hør, den lille stær og Jeg ved en lærkerede. Fra 1946 til 1963 var hans sange i karantæne på Danmarks Radio på grund af hans medlemskab i det danske naziparti DNSAP og hans forsvar for den tyske antisemitisme[3].

Da Tom Kristensen fortvivlet og i selvmordstanker opsøgte afholdsmanden Bergstedt, der selv havde haft alkoholproblemer, syntes Bergstedt, at Tom Kristensens skildring af sit liv med druk var så farverig, at han opfordrede ham til at skrive en roman om at være dranker i København. Det blev til nøgleromanen Hærværk.[4]

Politisk standpunkt

[redigér | rediger kildetekst]

Harald Bergstedt var i mange år Socialdemokratens kulturmedarbejder og stod urokkelig som socialdemokratiets førende forfatterpersonlighed, men under besættelsen udviklede han sig til at blive overbevist nazist og blev medlem af D.N.S.A.P. i 1942. Bergstedt har ved mange lejligheder givet udtryk for, at hans tilslutning til nationalsocialismen var et logisk resultat af Socialdemokratiets "dobbeltmoralske" indstilling, der på den ene side opfordrede til samarbejde med nazisterne og på den anden tog afstand fra den tyske besættelse. I sine erindringer fastholdt Bergstedt med stor iver dette synspunkt og forsøgte at påvise, hvorledes hans holdning til besættelsesmagten ganske enkelt udsprang af forsøget på at efterleve statsminister Thorvald Staunings ord om samarbejde. Han blev i 1946 idømt to års fængsel for landsskadeligt virke som journalist ved avisen "Fædrelandet" og mistede samme år sin forfatterunderstøttelse. Året efter blev han ekskluderet af Dansk Forfatterforening. Indtil 1963 var hans sange i karantæne og måtte ikke spilles i Danmarks Radio. [5]

  • Sange fra provinsen, 1913–1921
  • Alexandersen, 1918
  • Jørgensfesten, 1919 (plottet blev brugt til filmen Sankt Jørgens fest, 1930).
  • Hans og Else, versroman, 1920
  • Fyraften, 1938
  • Jødespørgsmålet, 1943
  • Et liv i Folket. En uhelbredelig Socialists Erindringer, 1944
  • Sange fra Gitteret. Med et Tilbageblik over et Liv og et Forfatterskab, 1948
  • Feberen falder ("Sange fra Gitteret" – anden Bog), 1954

I 1928 kårede Politikens læsere Bergstedt som en af de "17 udødelige danske forfattere".[6]

  1. ^ Kirkebog for Køge Sogn, ("1867-1887" s. 72; opslag 75, nr. 40) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
  2. ^ Bay, Carl Erik. "Harald Bergstedt". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 20. oktober 2024.
  3. ^ Lex, besøgt 14/5-2021, link: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Harald_Bergstedt,_Valdemar_R%C3%B8rdam_og_Jakob_Bech_Nygaard
  4. ^ DR2:(Del 1 af) Hagekors og Røde Faner. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen og Christina Ramsø Thomsen. Sendt første gang søndag den 7. december 2008, kl. 21.50 – 22.30 + Aage Jørgensen (red.), Omkring Hærværk, Hans Reitzel, 1969, s. 158
  5. ^ http://www.historienu.dk/hardis.pdf (s. 1)
  6. ^ Peter Stein Larsen (30. marts 2004), "Den danske nazismekonstruktion", K & K, 32 (97): 119-125, doi:10.7146/KOK.V32I97.21587Wikidata Q108542591

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Spire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.